Alle teenageres, ligegyldig køn, nationalitet eller religion, kommer i deres (mentale) udvikling til et stadie, som er med til at skabe lige netop den person man er og optræder som. Jeg-identiteten, er den identitet, som har størst betydning for det enkelte menneskes psyke og velvære. Jeg-identiteten er det tætteste man kommer på ens indre personlighed og den har ingen påvirkninger fra familie, venner og diverse medier. Dette kaldes også kerne-identiteten. Dette er en grundlæggende udvikling, for senere at kunne finde karaktertræk hos andre, som minder om ens egen unikke identitet. Det er det man kalder identitetsudvikling. I teenageralderen bliver ens personlige identitet, konstant sat på prøve, hvor man som ungt menneske skal finde ud af, hvem man er, og hvad man vil med sit liv.
Den unge må på opdagelse, afprøve grænser og frigøre sig fra forældrene for at finde sig selv og sin egen identitet. Derfor må den unge nødvendigvis afprøve forskellige roller, adfærdsmønstre og ideologier for at finde den, der føles mest rigtig. Målet er at adskille sig, og det kan være en smertelig proces for både den unge og for forældrene. Det er betydningsfuldt for den unge at have en sikker fornemmelse af at være elsket og accepteret som person, selvom handlinger, udsagn og adfærd i øvrigt kan være problematisk.
No comments:
Post a Comment